Luft
Olie
60 x 70 cm
LUFT
- elementet, som får den hurtige mentale energi til at fremme kommunikationen.

Elementet Luft står for det intellektuelle, det teoretiske, viden, forskning, indsigt, forandring, kommunikation, fokus, filosofi og glæde. Dette er sindets element.
Elementet er karakteriseret ved sin gennemsigtighed og lethed. Det er bevægeligt, foranderligt og smidigt samt maskulint og formidlende. Farverne er lilla, hvid, lys blå og lys gul. Symboler er røgelse, fjer, sejl, balloner, drager, bobler, vifter. Luft har retningen Øst. Tiden er solopgangen og foråret, og Vægten, Tvillingen og Vandmanden er lufttegn.

Luft repræsenterer dine forskellige former for indsigt lige fra almindelig sund fornuft til konkret viden på forskellige planer, din menneskekundskab, din inspiration & kreativitet samt dine visioner. Luft-personen er kommunikerende, positiv, inspirerende, hastigt foranderlig og tilpassende af væsen. Desuden er vedkommende fordomsfri, overbærende, rummer andre mennesker uden forbehold og er god til at få dem til at åbne op for deres kreativitet. Luft-personen er nyskabende og ekspansiv.
Luft-elementet er det mest observerende og fremadrettede af de 4 elementer. Luft er meget hurtig og kommer hurtigt med spydige kommentarer. Luft får ild til at blive vred, kun jord gør hende rolig.